Jeg er så dybt rørt over den ære
Kære venner. Deres excellence. Fremtrædende damer og herrer. Pastor ved Den danske Kirke.
(Udtalt på dansk:) Tusind tak.
Tusind tak for noget, der stadig har overvældet mig og forbløffet mig. Jeg er så dybt rørt over den ære, som I har skænket mig.
Jeg ved ikke, om I har hørt historien om den enke, som deltog i sin mands begravelse med sin unge søn, og I ved sædvanligvis ved begravelser, at præster og alle andre bruger meget pæne ord og pastoren fortsatte og priste den afdøde, og enken vendte sig til sin søn og sagde: ”Jeg tror, vi er kommet til den forkerte begravelse.” (Latter)
Så jeg må være meget omhyggelig, når jeg lytter til pæne ord, der bliver sagt. Mange tak.
Jeg ønsker også at sige, og jeg håber Deres excellence, at De vil formidle det til det vidunderlige folk i Denmark.
Sydafrikas Kirkers Råd
Dan Vaughan og jeg arbejdede for Sydafrikas Kirkers Råd i en meget vanskelig tid i vort lands liv, da de fleste af vore ledere var enten i fængsel eller i eksil, og apartheid syntes, som om det ikke var ved at få en ende.
Vi var i stand til at give støtte til familier af politiske fanger og de, som var anholdt uden en retssag. Mange af disse som var i højsikrede fængsler sådan som Robben Island. Vi var i stand til at sørge for midler til familier til besøg.
Folk, som kom fra Johannesburg tog til Cape Town for så at tage færgen til Robben Island…Vi var i stand til at betale for et juridisk forsvar for mange, som kom ud i retssager, politiske sager. Mange af disse ville ikke have sådant et juridisk forsvar, hvis de Sydafrikanske Kirkers Råd ikke havde været i stand til at sørge for midler, mange af dem ville ikke have været i stand til at besøge deres kære på Robben Island, og vi var også i stand til at sørge for stipendier for folk til at gå på college og universitetet.
Folkekirkens Nødhjælp var en af de mest trofaste støtter
Jeg fortæller jer alt dette, så I skal vide, at en mængde af disse penge modtog vi gennem en organisation kaldet DanChurchAid, Folkekirkens Nødhjælp. DanChurchAid var en af de mest trofaste hengivne støtter for Sydafrikas Kirkers Råd.
Det ved jeg, at de fra deres side modtog næsten alle deres midler fra den danske regering på det tidspunkt. Jeg håber, I vil formidle til vore venner dér vor meget dybe tak til jer for at have hjulpet os på denne særlige måde…
De skandinaviske lande især var nogle af vore stærkeste støtter, mest trofaste og forpligtede støtter gennem kampen mod det onde apartheid system.
Mange, mange gange, som I ved, var der dem, som sagde ”Nelson Mandela er en terrorist og ANC og alle disse er terroristorganisation er.”
Forsøgte på at overbevise Mrs. Thatcher og præsident Reagan
Jeg husker, at jeg kom til Downing Street 10 i et forsøg på at overbevise Mrs. Thatcher til at gå ind for sanktioner mod den sydafrikanske regering, og jeg havde et meget langt og venligt møde, og var der over 50 minutter. Jeg talte i nær ved 10 minutter, og hun talte i resten af tiden. Men Ladyen var ikke til at omvende.
Vi forsøgte det også med præsident Reagan, som jeg mødte, efter at jeg modtog Nobels Fredspris. Jeg havde forsøgt at besøge ham, men han var ikke klar til at modtage mig. Så den dag Nobels Fredspris blev offentliggjort, fik jeg et budskab, der fortalte, at præsidenten ville være meget lykkelig for at modtage mig i Det ovale Kontor i Det hvide Hus, og selv dér prøvede jeg at overbevise ham om, at sanktioner var det eneste ikke-voldelige middel til at vælte det onde system.
Så der var ikke for mange i Vesteuropa, vi altid kunne være sikre på. Tyske kirker var meget gode, og vi var altid næsten sikre på Skandinavien. Det siger jeg, at vi havde meget små problemer med at overbevise DanChurchAid.
Jeg må også sige, at DanChurchAid bragte mig i stor vanskelighed, fordi jeg blev interviewet en dag i København. Måske var det, fordi intervieweren var en meget smuk ung kvinde, og jeg nedlagde mine forsvarsmekanismer. Hun stillede mig et spørgsmål om Danmark, der købte sydafrikansk kul, og jeg sagde vel, at det var en skam eller sådan noget. Det forårsagede noget af et raseri hjemme, men det var et godt raseri, et godt kapitel.
Tak for denne pris
Så jeg ønsker først at sige jer en meget stor tak, tak til jer selv. Tak for denne pris. Tak til Danmark for det faktum, at vi var i stand til at overvinde apartheid på den måde, vi gjorde det på. Det lettede processen for ”Sandheds- og Forsoningskommissionen.”
Hvis kampen var blevet langtrukken og voldelig, ville det sandsynligvis for os være blevet mere vanskeligt for os at være mere tilgivende. Folk ville sandsynligvis være blevet en stor del mere rystede og vrede og fortørnede over måden at overvinde apartheid, jeg siger ikke, at det var den almindelige kurs, men det gjorde sikkert fremgangen for forsoningen lettere, så I havde et vigtigt bidrag, som gjorde os i stand til at fremstå på en god måde.
Uden jeres hjælp kunne vi være blevet en stor del mere vrede og mere inde på at tale hævn end at blive storslåede og se frem til at genoprette retfærdighed snarere end en gengældende retfærdighed.
Så I har måske ikke tænkt sådan på det, men jeg tror, I bidrog til, at vi fremstod på en god måde. Vi må have været mindre egnet til det uden jeres hjælp.
En sidste ting jeg ønsker at sige: Ja, jeg accepterer denne pris i en repræsentativ kapacitet.
Måske ved I, at da jeg af Nobels Fredspris komitéen modtog Nobels Fredspris, sagde de blandt mange andre ting, at ved, at de ærede mig i at gøre det, ærede de også de mange andre hjemme, som have været en del af kampen.
Hvad er en leder uden nogen, der følger ham? Sædvanligvis siger jeg, når du står frem i mængden, er det kun, fordi du bliver båret på skuldrene af andre.
Jeg modtager den på vegne af mange millioner
Derfor modtager jeg denne ikke blot som en personlig anerkendelse. Jeg modtager den på vegne af mange millioner. Uden dem ville vi ikke være, hvor vi er, og således tak.
I sidste uge var vi i Kennedy Biblioteket i Boston, og var deltager i et panel…
I det smukke bibliotek og i de meget vidunderlige rammer, sagde de nogle ord, hvor de viste en video om senator Kennedy, da han tog til Sydafrika. De refererede også til ord, som præsident Kennedy udtalte: De forandringer, som de alle håbede på, vil ikke blive fuldendt i de første hundrede dage… Men det væsentlige er, at I har gjort en begyndelse.
Vi er børn af én Fader
At I har gjort en begyndelse for folk til at erkende, at vi alle hører hjemme i én familie. Vi er børn af én Fader. Vi ser måske ikke altid ens ud.
- De fortæller historien om, hvordan Gud skabte mennesker. Skabte dem ud af støv og puttede dem i en ovn for at hærde dem. Og Gud glemte – idet han fik travlt med andre ting (latter) – glemte, at han havde puttet denne ladning i ovnen. Da han kom tilbage til det, åbnede han ovnen, og de var alle brændt for meget. Og han sagde, at det er den måde, de sorte folk blev skabt på (latter). Så puttede Gud den anden ladning i ovnen og var overspændt og åbnede for tidligt, og de fik for lidt (latter), og det er, hvorledes hvide folk blev til.
Vi er i virkeligheden medlemmer af én familie
Vi er i virkeligheden medlemmer af én familie. Vi opfører os ikke altid sådan. Og det vil måske tage en meget lang tid for os alle at komme til at realisere, at vi i virkeligheden er medlemmer af én familie.
Når en del af familien lider, hvad enten vi synes om det eller ej, lider i virkeligheden hele familien. Og når en del af familien blomstrer, hvad enten vi synes om det eller ej, blomstrer hele familien. Det betyder ikke noget, at vi ikke alle erkender det nu. Pointen er, vi har gjort en begyndelse. Tak!
(Langvarigt bifald)
Oversat af Svend Aage Nielsen.